Dewulfs historie går tilbage til 1946, hvor Robert Dewulf grundlagde virksomheden med produktion af den første bugserede kartoffeloptager. Siden har virksomheden udviklet sig kontinuerligt og er i dag leverandør af et bredt program af kartoffellæggere, optagere og sorterings- og indlagringsudstyr.

Det er Yding Smedie & Maskiner, der i dag står for import og salg af Dewulf i Danmark. Som salgs- og servicepartner er CN Maskinfabrik først og fremmest ansvarlig for, at kunderne har optimal servicesupport, og vi deltager gerne i salgsmøder ude hos dig, hvis du overvejer at investere i nyt kartoffelgrej.

Med dygtige serviceteknikere og topmoderne værkstedsfaciliteter er vi til rådighed for såvel service og reparationer ude hos dig - eller større reparationer og grundig vinterservice på vores moderne værksted i Tiset. 


Dewulf har udviklet et bredt program af kartoffellæggere, så alle kunder kan få leveret en model, der passer til deres jordbundsforhold og dyrkningsstrategi. Der er både koplæggere og båndlæggere i programmet fra Dewulf og modeller fra 2 til 8 rækker med et hav af udstyrsmuligheder, så vi kan helt sikkert også imødekomme dine behov.

Ring og aftal et møde, så kommer vi sammen med en produktekspert, så du kan være helt sikker på at investere i den rigtige maskine til dine individuelle behov.


Du kan få din Dewulf kartoffeloptager fra 2 rækker bugserede, 2-rækkede selvkørende og 4-rækkede selvkørende, så vi kan matche dine krav til kapacitet og arbejdsforhold. Lad os tage en snak om fordele og ulemper ved gennemfalds-topkæde, de forskellige rensesystemer, pigbånd og de mange andre features Dewulf tilbyder.

Vi er klar til at servicere dine maskiner i marken og har de nødvendige værkstedsfaciliteter til at give dem et grundigt vintereftersyn. Ring til vores værkfører Lars Schultz på 73 82 02 15 og få en servicesnak.


Indlagringsudstyr fra Dewulf indeholder blandt andet hoppere, transportbånd, kassefyldere, sorterere, teleskopbånd og mange andre muligheder. Hos CN Maskinfabrik har vi lang erfaring med at specialdesigne, bygge og servicere transportbånd, så ring hvis du har behov for nye anlæg eller servicering af det eksisterende.

NB! Vi har mange typer transportbånd på lager.